Sikkerhedsopdatering 1, 29. november 1999
Denne opdatering fjerner to sikkerhedsproblemer:
- Problemet "Spoofed Route Pointer". Dette problem kunne give en ondsindet bruger mulighed for at få netværksoplysninger eller andre oplysninger ved at udføre source routing via computeren, selvom source routing er blevet deaktiveret. Hvis du installerer denne opdatering, fjernes denne svaghed, og du får yderligere kontrol over source routing.
Yderligere oplysninger finder du i Microsoft Security Bulletin MS99-038. (Dette Websted er på engelsk).
- Problemet "Fragmented IGMP Packet". Dette problem findes i TCP/IP-stakimplementeringer af Microsoft Windows 98. Hvis IGMP-datapakker (Internet Group Management Protocol) er fragmenterede eller misdannede, kan de skabe en række problemer i Windows 98, fra nedsættelse af systemets ydeevne til systemfejl.
Yderligere oplysninger finder du i Microsoft Security Bulletin MS99-034. (Dette Websted er på engelsk).
Denne opdatering gælder for Windows 98 - 2. udgave.
Du behøver ikke at foretage dig noget efter at have installeret dette element.
- Klik på Start, peg på Søg efter, og klik på Filer eller mapper.
- Søg efter 238453UN.inf
- Højreklik på denne fil, når den vises, og vælg Installer.
Bemærk! 238453UN.inf er en systemfil. Hvis søgningen ikke viser nogen resultater, kan systemfilerne være skjulte. Følg disse trin for midlertidigt at vise skjulte systemfiler:
- Klik på Start peg på Programmer, og klik derefter på WIndows Stifinder.
- Klik på Funktioner, og klik derefter på Mappeindstilinger (i nogle versioner af Windows findes Mappeindstillinger måske under Vis).
- Klik på fanen Vis.
- Marker Vis alle filer under Skjulte filer.
- Sørg for, at Skjul filtypenavne for kendte filtyper ikke er markeret.
- Klik på Anvend , og klik derefter på OK.
- Klik på Søg nu for at genstarte søgningen.
Vigtigt! Systemfiler bør kun vises midlertidigt. Du kan skjule systemfilerne efter modtagelse af søgeresultaterne ved at følge trin 1-3 ovenfor. Ved trin 4 skal du markere Vis ikke skjulte filer eller systemfiler.